Teater Katapult
Nyt CVI & website til folkeligt teater
Udfordringen
Katapult kom til os med et ønske om en ny visuel identitet, der skulle afspejle alle de koncepter, der udgør Katapult. Alt fra Audio Moves og teater til Story Slam, podcast og alverdens skiftende forestillinger skal falde under ét design - og samtidig være genkendeligt. Katapult har haft ét stort ønske til designet: "Det skal have kant!" - og det er med afsæt i dette ønske, at arbejdet med det nye CVI blev skudt i gang.
I forbindelse med udviklingen af et nyt CVI, har det også været vigtigt at udrulle CVI’et digitalt med særligt fokus på web.
Løsningen
Løsningen er blevet et CVI med stort fokus på at favne bredt og have kant, men at være super genkendeligt og specifikt på én og samme tid. Det er blevet til et nyt design med en ny Katapult-font, et nyt farve- og ikonunivers, som giver plads til at bruge forskelligt billedmateriale alt afhængig af, hvad designet skal benyttes til.
I forbindelse med udrulningen af det nye CVI har vi udviklet et nyt website baseret på en WordPress-løsning til Katapult. Med fondsmidler i bagagen og et meget specifikt behov for at integrere op mod billetsystemet, Billetten, har der ikke været et stort behov for custom udvikling. Heyday har til gengæld udviklet en unik løsning til at integrere det nye website op mod Billetten, så købsflowet på websitet i dag er meget mere smooth end tidligere.
Heyday har ligeledes leveret design til Katapults 2022/23 sæsonkatalog, hvor det nye CVI for første gang er udrullet på print.
Heyday og Katapult har indgået et længerevarende samarbejde, hvor Heyday er blevet Katapult Ambassadør. Det er vi pivstolte af, fordi teaterverdenen er en hjertesag for os.






Anders Lorentz
Kompetencer