REKOM
En Umbraco-løsning med stor kapacitet & mulighed for skalering
Udfordringen
REKOM-koncernen har over 200 barer, pubs og natklubber fordelt over Danmark, Norge, Finland og UK - og ejer steder som Heidi’s Bier Bar, Hornsleth og Crazy Daisy. For at skabe et fælles, digitalt udtryk på alle deres websites, har de været på udkig efter en samarbejdspartner til at løfte denne opgave - og her kommer Heyday ind i billedet! REKOM ønskede en website-løsning, der kunne give dem mulighed for at administrere alle koncernens over 100 websites fra samme backend. Tilmed skal løsningen give brugerne et intuitivt og overskueligt indblik i alt fra åbningstider og priser til locations, eventkalender og bookingmuligheder. Grundet den massive størrelse på REKOM-koncernen har det været vigtigt for dem at få udarbejdet en løsning, der kan bære alle sites - og hvor der er mulighed for at skalere yderligere i fremtiden.

Løsningen
Heyday har udviklet en Umbraco-løsning, der passer til REKOM’s ønsker om en plug’n’play-løsning, hvorfra de selv kan varetage indholdspålægning og opsætning af alle deres websites. Til multisite-løsningen har vi hos Heyday udviklet en række funktioner, som frit kan genbruges på tværs af koncernens sites og individuelle temaer, der kan bruges på de enkelte sites. Dermed har vi sikret, at der bibeholdes et konsekvent udtryk lige meget, hvilken af REKOM’s sider man lander på. Der er også indlagt en række Content Blocks, der giver REKOM mulighed for at indsætte de contenttyper, de ønsker at anvende på et givent site, ligesom alle sites er integreret direkte til REKOM’s nuværende bookingsystem. REKOM har derfor fået en stabil og implementerbar Umbraco-løsning, der giver de bedste betingelser for informative, konsekvente, brugervenlige og værdifulde sites til alle virksomheder i deres koncern. Allerede nu er redaktørerne positive overfor den nye fælles løsning, hvor de med lethed kan udskifte, opbygge og drive deres 100+ sites ud fra én samlet løsning.
