Client Account Manager
Vil du være Client Account Manager ved et af Danmarks førende digitale bureauer?
Heyday søger en strategisk stærk og kundevendt profil med flair for salg til vores kontor i Aarhus. Vil du være med til at løfte den fortsatte vækst på et hold af topspillere? Kan du lide at være tæt på dine kunder samt drive et ambitiøst team - alt imens du målrettet arbejder for at skabe nye relationer til spændende nye kunder? Så er det måske dig vi leder efter!
Om Heyday
Heyday er et succesfuldt digitalt bureau startet i 2008. Vi bor i hjertet af Aarhus, hvor vi laver spændende løsninger for en række private og offentlige virksomheder. Her håndterer vi digitale opgaver i alle faser – fra onlinestrategi og konceptudvikling til design, webudvikling, appudvikling, mediehåndtering, samt kampagnestyring og analyse. Vi har desuden et stort fokus på sociale medier, PR og film. Heyday beskæftiger omkring 40 medarbejdere, der alle har en travl og dynamisk hverdag med et tæt samarbejde mellem de forskellige teams og fagområder. En af vores absolutte styrker er, at vi kan kæmpe sammen frem mod en deadline, grine af hinandens fejl og lære af hinandens kompetencer. Hver dag styrker vi fællesskabet gennem vores arbejde, men også når vi afholder sociale events og aktiviteter.
Om jobbet
Du får en indflydelsesrig rolle med et selvstændigt ansvar, hvor du både foretager opsøgende salg og vedligeholder gode kunderelationer hos nuværende kunder. Som vores nye Client Account Manager får du muligheden for at arbejde i et miljø, hvor korte beslutningsveje og en uformel og flad organisation er med til at bane vejen for en varieret og spændende dagligdag. I jobbet kan du bl.a. forvente følgende:
- Sikring af strategisk og langvarigt samarbejde med en bred kundeportefølje, hvor du driver og udfordre kunderne på nye og kontinuerlige it- og marketingsprojekter for at udvikle deres online tilstedeværelse.
- Være en af vores tropsfører i forhold til mer- og nysalg igennem opsøgende relationer og netværk.
- Drive og udvikle et dedikeret team på 6 – 10 medarbejdere, hvor du målrettet arbejder for at fastholde en stejl læringskurve, sikre trivsel og at målsætninger indfries.
- Arbejde med marketing- og projektplaner på tværs af alle aktiviteter med fokus på digitale løsninger, herunder udarbejdelse og løbende projektopfølgning samt rapportering af projekternes fremdrift.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men vi forestiller vi os, at du med din digitale erfaring har en solid ballast til at kunne vejlede vores kunder – både på et detaljeret og et strategisk niveau. Herunder:
- Har et kommercielt fokus og erfaring med at repræsentere og sælge et stærkt produkt baseret på hele digitale løsninger, der altid tager afsæt i et struktureret og analytisk forarbejde.
- Elsker at rådgive og udvikle kunder inden for kommunikation, data, digitale og kreative løsninger - og kender til hvordan man varetager medierådgivning fra strategisk til operationelt niveau.
- Du er dygtig til at begå dig blandt kunder, og du kan afkode kundernes marketingmæssige udfordringer samt sætte det i relation til husets specialkompetencer for at levere den absolut bedste løsning.
- Du har en attitude, der viser, at du aldrig giver op og er motiveret for at skabe resultater for kunderne og Heyday.
- Du har gode kommunikative evner samt erfaring og interesse for at lede et team, og kan finde de bedste løsninger i samspil med andre.
Derudover er du en social og udadvendt person, der går på arbejde med et smil og bevarer roen i pressede situationer. Det kommer dig naturligt at samarbejde med kollegaer på tværs af opgaver og kunder, og du vægter at bidrage til et fællesskab og et socialt miljø på en arbejdsplads.
Kontakt og deadline
Hvis du synes, ovenstående matcher dine ønsker, og at du passer på profilen, vi leder efter, så send hurtigst muligt - en kortfattet, skriftlig ansøgning og dit CV mærket ‘CAM’ til al@heyday.dk Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte CEO Anders Lorentz på tlf. 30 11 39 56.