Online Marketing Specialist
Vil du være Online Marketing Specialist ved et af Danmarks førende digitale bureauer?
Har du et ønske om at få en stor rolle med et selvstændigt ansvar inden for traffic og performance marketing. Vil du arbejde i et spændende kreativt miljø med mulighed for faglig og personlig udvikling, så er du måske vores nye Online Marketing Specialist.
Om Heyday
Heyday er et succesfuldt digitalt bureau startet i 2008. Vi laver spændende løsninger for en række private og offentlige virksomheder. Her håndterer vi digitale opgaver i alle faser – fra online strategi og konceptudvikling til design, webudvikling, appudvikling, mediehåndtering, samt kampagnestyring og analyse. Vi har desuden et stort fokus på sociale medier, PR og film. Heyday beskæftiger ca. 40 medarbejdere, der alle har en travl og dynamisk hverdag med et tæt samarbejde mellem de forskellige teams og fagområder. En af vores absolutte styrker er, at vi kan kæmpe sammen frem mod en deadline, grine af hinandens fejl og lære af hinandens kompetencer. Hver dag styrker vi fællesskabet gennem vores arbejde, men også når vi afholder sociale events og aktiviteter.
Om jobbet
Som Online Marketing Specialist får du en indflydelsesrig rolle med et selvstændigt ansvar, hvor du skal planlægge og udarbejde søgeords- og display kampagner for vores kunder, samt optimere og afrapportere til kunden efter kampagneafslutning. Du får muligheden for at arbejde i et miljø, hvor korte beslutningsveje og en uformel og flad organisation er med til at bane vejen for en varieret og spændende dagligdag. I jobbet kan du bl.a. forvente følgende:
- Du vil få det overordnet ansvar for performance marketing, herunder SEO, Google analytics, PPC osv..
- Sikre strategisk og langvarigt samarbejde med en bred kundeportefølje, hvor du driver og udfordrer kunderne i deres online tilstedeværelse.
- Du vil have ansvar for rådgivning, samt tilbudsgivning, projektplanlægning, håndtering og fakturering af diverse opgaver i forbindelse med kundens projekter.
- Du vil arbejde med store projekter, der strækker sig over flere år og mindre projekter, der strækker sig over få måneder, samt have ansvaret for den daglige drift og support af eksisterende løsninger.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men det er afgørende, at du har hands-on specialist erfaring med SEO og ppc fra start til slut med succes. Det vil derudover være en fordel, hvis du kan nikke genkendende til nedenstående:
- Du har minimum 3-5 års erfaring med Google Ads, SEO-værktøjer som Analytics, Semrush samt Google Webmaster Tools.
- Du besidder særdeles stærke analytiske evner der gør, at du excellerer i at træffe taktiske og strategiske beslutninger med udgangspunkt i store mængder data.
- Du er kommerciel skarp, har en god forretningsforståelse og ved hvordan du leverer gode løsninger til en bred vifte af kunder.
- Du er som person struktureret med erfaring i at etablere velfungerende forretningsprocesser og sætte strategier i system.
- Du arbejder systematisk med sans for detaljer
Derudover har du et ønske om at arbejde i et spændende kreativt miljø med mulighed for faglig og personlig udvikling. Du er en social og udadvendt person, der går på arbejde med et smil og bevarer roen i pressede situationer. Det kommer dig naturligt at samarbejde med kolleger på tværs af opgaver og kunder, og du vægter at bidrage til et fællesskab og et socialt miljø på en arbejdsplads.
Kontakt og deadline
Hvis du synes, ovenstående matcher dine ønsker, og at du passer på profilen, vi leder efter, så send hurtigst muligt - en kortfattet, skriftlig ansøgning og dit CV mærket online marketing specialist’ til al@heyday.dk Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte CEO Anders Lorentz på tlf. 30 11 39 56