
Dyk ned i produktets egenskaber med produktvideo
Uanset om I sælger bildæk, rejser, rengøringsudstyr eller grøn energi, kan en produktvideo være med til at booste jeres kommunikation på tværs af medier og platforme. Og uanset om I er en B2B-virksomhed eller B2C-virksomhed, kan en produktvideo potentielt skabe salg for jer. De seneste år her flere og flere webshops, der sælger tøj eksempelvis gjort brug af videoindhold for at øge produkternes autencitet, men også for at vise dets egenskaber og fulde udtryk.
En produktvideo vil altid være med til at øge forståelsen for jeres produkt, men hvis jeres produkt i sig selv ikke er kompliceret, kan en produktvideo derimod også skabe en setting, hvor jeres produkter virker mere attraktive, troværdige og unikke.

Glem ikke SEO-værdien…
En produktvideo er ikke kun ideel at anvende på en webshop eller hjemmeside, fordi den kan præsentere jeres produkter på en attraktiv måde - den er også ideel, fordi I kan forbedre jeres SEO-indsats. Google kan nemlig lide film ligeså meget som os, og det er altså ikke kun tekster og billeder, der kan være med til at øge jeres synlighed i søgemaskinerne. Der er faktisk rigtig mange fordele ved at SEO-optimere ved brug af filmindhold:
- I kan få flere indgående links
- I kan holde besøgende på jeres hjemmeside eller webshop i længere tid
- I kan opnå en højere CTR
- I kan konvertere flere kunder.
I bund og grund er produktvideo på jeres site altså en win-win-løsning, da I både får visuelt flotte film og en forbedret placering i søgemaskinerne.