Dynaudio

/ 22.10.15

International kampagne for Dynaudio

Dynaudio er en dansk high-end højttalerproducent, som står bag den legendariske håndlavede Contour højttaler. En højttaler, som i løbet af sine 30 år kun har gennemgået få ændringer og stadig er populær den dag i dag. 

Heyday har udviklet en international kampagne for Dynaudio som en hyldest til den legendariske højttaler. Kampagnen er inddelt i forskellige faser, og med afsæt i “Your story is our story” er første fase blevet indledt med at fokusere på de dedikerede lyd-feinschmeckeres egne oplevelser med Contour. 

Der er et kæmpe engagement i Dynaudio-fællesskabet og et meget stort potentiale i forhold til historier og delinger. Det er dét store potentiale, vi nu aktiverer.

Som afslutning på den igangsatte kampagne er det målet, at Heyday skal udarbejde en dokumentarfilm om Contour. Dokumentaren fortæller historien om den legendariske højttaler, dels ved at stille skarpt på, hvordan den blev skabt, og dels hvilke mange unikke lydoplevelser, den har givet dens mange dedikerede fans. Dermed skal dokumentaren ses som den ultimative afslutning på Dynaudios hyldest til Contour. 

www.contourstory.com

Billede af Dynaudio kampagnesite