af Therese Albrechtsen, Projektleder
Get ready! VM i Banecykling er live – og på vej til Danmark.
Vi elsker, når der er fart på og den nye WordPress landingpage, som vi har lavet for DCU, rammer bestemt indenfor fartskiven.
I 2024 kommer verdensmesterskaberne i Banecykling til Danmark. Det er en begivenhed, som mange ser frem til og for Heyday, er det bestemt ikke en undtagelse. Derfor er vi enormt glade for, at vi har fået lov til at levere en komplet WordPress opsætning med fokus på både design og den fede brugeroplevelse, men fortsat med den faktiske brugerrejse for øje. Det er nemlig en side, der, når hele sitet er færdigbygget, skal imødekomme alle interessenter, hvad end det er for at finde information om dagsprogram, resultater eller booking af billetter.
Først fanger vi brugerens opmærksomhed...
Selvom der stadig er et års tid til, at kampen sættes ind i Ballerup, så har vi udarbejdet en landingpage, som på nuværende tidspunkt giver alle interessenter muligheden for at skrive sig op til et fokuseret banecyklings-nyhedsbrev. På denne måde sørger vi for også digitalt at opvarme publikum til, at verdensmesterskaberne i banecykling snart kommer til Danmark.
Tjek den nye landingpage ud her: https://trackcyclingworlds2024.com/
… I mellemtiden bygger vi på den faktiske hjemmeside
For at bruge tiden mest effektivt bygger vi i mellemtiden videre på det faktiske site, som inden længe går live. Stilen og designretningen er udarbejdet af Heyday, mens content leveres fra DCU selv.
Det fleksible, men dynamiske site lægger virkelig op til en sjov og spændende oplevelse for brugeren, som både kan læse nyheder, udforske de forskellige discipliner, se resultater og meget mere. Vi er glade for at kunne levere denne løsning til DCU og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet fremadrettet.

Kompetencer