Amalie Kirse Jacobsen, Projektkoordinator
Heyday skyder 2023 i gang med 10 nye ansættelser
Året er kun lige skudt i gang, og hos Heyday er vi allerede i fuld gang med en masse nye og spændende projekter.
På baggrund af en stigende mængde arbejdsopgaver har vi været på udkig efter nye folk, og har nu, allerede i årets første måned, ansat hele 10 nye knivskarpe medarbejdere til vores Heyday-team. Først og fremmest har vi ansat en ny CEO, Cecilia Jonasson, hvis kompetencer og ambitioner vi ser frem til at få glæde af fra 1. februar. Derudover har vi ansat fem Backend udviklere, der alle får deres daglige gang i vores Developer-afdelinger, som på tværs af vores kontorer i Aarhus og Bucharest udvikler professionelle digitale løsninger. Yderligere er vores Heyday-team også blevet styrket på kundedelen, hvor fire nye ansigter fremover skal bidrage til den daglige produktion af indhold til vores kunder.
Vi glæder os til at få alle onboarded og til at se, hvad 2023 bringer af spændende samarbejder, unikke løsninger og fede digitale projekter!
