af Sidsel Kjær Olsen, Content & Project Coordinator
Heyday udvider partnerkredsen med to nye partnere
Heyday udvider partnerkredsen med to nye partnere
Hos Heyday ønsker vi at få den tekniske del af vores forretning integreret helt ind til kernen, og derfor kunne vi i marts 2021 byde toppen af poppen i vores udvikler afdeling, Michael Christensen og Kim Thomsen, velkommen i partnerkredsen.
”Heyday er en tech virksomhed, og vi skal naturligvis have de bedste tech-kompetencer repræsenteret i vores partnerkreds. At have fået to så dygtige kollegaer som partnere, er derfor en kæmpe styrke for os” siger CEO, Anders Lorentz
De to nye partnere
Michael Christensen kommer med solid erfaring fra mere end 300 projekter indenfor tekniske virksomhedsløsninger. Han har været i branchen siden 1994 og startede hos Heyday som Chief Technology Officer i 2020, hvor han har stået i spidsen for hele udviklingsteamet.
Kim Thomsen har netop kunne fejre sit 10-års jubilæum hos Heyday. Kim er Lead developer og kender til alle aspekter af vores forretning. Han har stået i front på nogen af vores største udviklingsløsninger igennem årene, og vi har endnu ikke oplevet en opgave, som Kim ikke kunne fikse.
Vi glæder os helt vildt over den gode nyhed - og til det fortsatte fantastiske samarbejde.